Husker du at få vitamin D?

Befolkningen mangler D-vitamin og eksperterne anbefaler at man beriger fødevarer, for eksempel brød og mælk, med D-vitamin. Målet med en berigelse er at forebygge svær D-vitaminmangel ved at løfte hele befolkningens indtag op på det anbefalede niveau.

Specielt anbefales det ældre mennesker at få mere D-vitamin, da det nedsætter risikoen for fald og frakturer. D-vitamin fremmer optagelsen af calcium og er altså dermed med til at styrke vores knogler og tænder. Derfor ser man også ofte, at der i kalktilskud også er d-vitamin. Mangel på d-vitaminer kan også udløse en depression.

Berigelse af fødevarer med D-vitamin findes allerede i mange andre lande bl.a. Sverige, Finland, Island, England,USA og Grækenland.

Årsager til D-vitamin mangel

Der findes forskellige årsager til at vi mangler d-vitamin. Dels får vi få lidt af den rigtig kost og dels bruger vi for lidt tid ude i solen. For eksempel kvinder der er tildækket med slør eller andre mennesker der sidder meget inde om sommeren i Danmark får ikke den mængde sol de skal have.

Mangel på d-vitamin kan også skyldes nyresygdomme, hvor nyren ikke omdanner nok aktiv vitamin eller det kan skyldes sygdomme i tarmen, der så ikke optager nok d-vitamin.

Kilder til D-Vitamin

En vigtigt kilde til d-vitamin er fisk og specielt levertran fra sej og torsk som indeholder henholdsvis 500µg og 250µg pr. 100g. Derudover at også godt at spise laks, hellefisk, sild og ørred. Derudover er solen en god kilde, da kroppen selv kan producere d-vitamin når vi udsættes for UVB stråler.

Det anbefales at spise 200-300 g fisk om ugen samt få moderat med sol om sommeren (soleksponering 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret). Mængden af sol bør aldrig være af så lang varighed, at den fører til rødme af huden, da det øger risikoen for hudkræft.

D-vitaminforgiftning

Man skal være opmærksom på at man kan få for meget D-vitamin og fødevarestyrelsen anbefaler at voksne ikke bør indtage mere end 50 mikrogram D-vitamin dagligt. Nogle af de vigtigste tegn på vitamin-D forgiftning er kvalme, opkast, en øget koncentration af kalk i blodet, manglende appetit og forstoppelse.

Kilde: altomkost.dk, apoteket.dk, fødevarestyrelsen

Leave a comment

Your email address will not be published.